Dækning

Klinikforsikringen er en skadesforsikring, som dækker alt inventar og udstyr på tandlægeklinikken. Når du tegner en Klinikforsikring forsikrer du dit udstyr og inventar mod skader som skyldes fx brand, vand, tyveri eller indbrud.

Der er ingen selvrisiko på forsikringen dog undtaget tyveriskader, hvor der er en selvrisiko på 3.000,- kr. Her på siden kan du læse mere om de forskellige dækninger. Klinikforsikringen tilbydes i samarbejde med Codan til alle klinikejere, der er medlem af Tandlægeforeningen.

All-risk dækning

Klinikforsikringen har en All-risk dækning, som betyder, at der er et større dækningsområde end på en almindelig løsøreforsikring. Med en All-risk dækning er pludselige og uforudsete skader på inventar og udstyr også dækket. Det betyder, at der også er dækning hvis man fx taber noget udstyr på gulvet og det går i stykker.

Sumløs dækning

At Klinikforsikringen har en sumløs dækning betyder, at forsikringen ikke har en indbygget maksimums dækning, som man kender det fra eksempelvis Indboforsikringen. Den sumløse dækning sikrer, at du ikke pludselig står i en skadessituation og finder ud af, at din klinik er underforsikret. Alt udstyr og inventar er forsikret til nypris. Kunstgenstande, malerier og lignende er dækket med op til 1 million i genanskaffelsespris - uden at det koster mere i præmie.

Driftstab

Hvis klinikken bliver ramt af driftsstop på grund af en skade, vil driftstabet blive erstattet ud fra en individuel fastsat ”1 til 1” timeberegning. Det er individuelt – fra klinik til klinik - hvor stor erstatningen er, da erstatningen tager udgangspunkt i den enkelte kliniks omsætning.
Driftstabsforsikringen dækker i op til 12 måneder og sikrer klinikken optimal erstatning for den mistede omsætning, idet begrebet ”sumløs dækning” også gælder på dette område.  For at undgå underforsikring, er det en forudsætning, at du har oplyst det korrekte antal units på klinikken.

Forurenet vand

Forsikringen omfatter også driftstab på klinikken, som skyldes forurening af den offentlige vandforsyning. Driftstabet er dækket i maks. 3 arbejdsdage.

Reetableringsgaranti

Reetableringsgarantien sikrer klinikkens omsætning og mulighed for at holde åbent ved større skader - typisk brandskader. Retableringsgarantien hjælper klinikken med lokaleleje i nærheden eller etablering af en mobilklinik i en overgangsperiode. På den måde kan klinikken fastholde patienterne og den daglige drift på trods af skaden.

 
 
 
Kontakt & Bestil
39 46 00 80
 
 
 
Ring mig op
Send os dine oplysninger - så ringer vi til dig

ringmigop

Ring mig op