SKAT lancerer DMR: Det Digitale Motor Register

07-06-2012

Den 6. juni 2012 gik SKAT i luften med det Digitale Motor Register, som skal gøre det hurtigere og nemmere at ind- og omregistrere biler og andre køretøjer.

Det Digitale Motor Register gør det nemmere for dig, når du køber ny bil. Nu kan du få ordnet papirerne på den nye bil meget hurtigere end før, da registreringen sker direkte hos en af de 1.500 nye forhandlere, synshaller og leasingselskaber – som selv kan indregistrere, omregistrere og sætte nye nummerplader på bilerne.

Når du køber ny bil, skal du huske at fortælle forhandleren, at du ønsker bilen forsikret hos Tryg Gruppeforsikring – under gruppenummer 711.

Fra september 2012 kan alle selv omregistrere en bil ved ejerskifte på bilen og der i forvejen er nummerplader på bilen. Frem til september 2012 skal omregistrering af biler, ved fx privatsalg, dog ske ved en nummerpladeoperatør. På SKAT’s hjemmeside ligger en liste med de forhandlere og synshaller, der er godkendte nummerpladeoperatører.

Du kan læse mere om Det Digitale Motor Register på www.skat.dk.


Klik her for at gå tilbage til forrige side