Skatteforhold

Alle ydelser efter § 5 A (sygdom, barsel mv.) og § 5 B (særlig trang)udbetales som B-indkomst, hvilket betyder, at der ikke er trukket skat ved udbetalingen fra Tandlægernes Tryghedsordninger. Samtlige udbetalinger fra Tandlægernes Tryghedsordninger indberettes til SKAT.


Særlig regel for tandlæger over 65/67 år

Tandlæger, der har opgivet deres erhvervsvirksomhed, vil som hovedregel være berettiget til folkepensionens fulde grundbeløb på kr. 65.376,- (2010) ved det 65./67. år, hvis de ikke har en arbejdsindtægt på mere end kr. 277.700,- (2010).

Hvis arbejdsindtægten kommer over dette beløb, nedtrappes folkepensionens grundbeløb, idet dagpengeydelsen i denne sammenhæng sidestilles med arbejdsindtægt. Folkepensionens grundbeløb bortfalder helt ved en arbejdsindtægt på over kr. 490.100,- (2010)

Dette kan indebære, at et medlem, som under en periode med dagpengeydelse fra Tandlægernes Tryghedsordninger fylder 65/67 år, får folkepensionens grundbeløb reguleret, indtil dagpengeperioden ophører. Dette gælder også for tandlæger, som i forbindelse med sygdom, har afhændet deres virksomhed.

 
 
 
Kontakt & Bestil
39 46 00 80