Dødsfald

Hvis en tandlæge afgår ved døden, kan der udbetales et beløb svarende til 60 dages dagpengeydelse til tandlægens ægtefælle, samlever eller hjemmeboende børn under 21 år.
Beregning af dagpengeydelsen
Beregning af dagpengeydelse ved dødsfald svarer til beregningen ved sygdom. Det vil sige, at det er omsætningen fra Lønnings- og Takstnævnet, der udgør grundlaget for ydelsen.
Der er 4 forskellige perioder, der kan ligge til grund for beregningen:
- De umiddelbart foregående 12 måneder inden dødsfaldet
- De umiddelbart foregående 24 måneder inden dødsfaldet
- Det sidste hele kalenderår
- De sidste 2 hele kalenderår
Såfremt man vælger én af modellerne med 24 måneders omsætning, beregnes ydelsen på et års gennemsnit.
Beløbet udbetales direkte til den efterladte personligt og udbetales og indberettes til Skat som B-indkomst.
Materiale til brug for ansøgning om ydelse skal rekvireres hos Tandlægernes Tryghedsordninger på tlf.: 39 46 00 80.




