Vigtigt at være ansvarsforsikret

Får en fodgænger en istap i hovedet, rettes erstatningskravet mod husejeren. Var husejeren klar over eller burde være klar over, at istapperne kunne falde ned og intet havde gjort, skal der betales erstatning. Det klares for det meste ved, at husejeren melder skaden til det selskab, hvor han har tegnet sin husforsikring, og som ansvarsforsikringen er en del af. Har husejeren ingen ansvarsforsikring, må han selv betale erstatningen, siger Riccardo Krogh Pescatori fra Forsikringsoplysningen.

Tøvejret kan også gøre skade på dit fritidshus

Har du et sommer- eller fritidshus kan du gøre følgende for at undgå frostskader: 

·    Lukke for vandtilførslen til huset og åbne for alle vandhaner. Når vandet er 
     løbet af, er rørene tømt for vand. 
·    Hælde anti-frostvæske i toilettet. Det vil holde det frostfrit og forhindre 
     sprængninger.
·    Få nogle i nabolaget til at tjekke, om din vandmåler kører, når du ikke er i  
     huset. Hvis den kører, er det nemlig et sikkert tegn på et brud.
·    Du kan også vælge at lade varmen køre på lavt blus vinteren igennem og  
     dermed holde huset frostfrit, men hvis du ikke bruger huset, kan det være  
     en dyr løsning.

Brud på vandrør skal straks meldes til det lokale vandværk og til dit forsikringsselskab. Vandspildet kan nemlig være ret dyrt og kraftigt, og det samme kan skaderne udvendigt og indvendigt på huset.

Helårshuse er også udsatte for frostskader

Hvis du lukker ned for varmen i nogle rum, bør du med mellemrum tjekke radiatorrørene, ligesom der i skunk-rum og krybekældre kan være udvendige rør, der ikke er isoleret godt nok.
Forsikringen dækker som udgangspunkt ikke udgifterne til optøning af tilfrosne vandrør, og som oftest kræver det hjælp af en fagmand. Men udgifterne til at få en fagmand til at optø dine vandrør er i sidste ende givet godt ud, for forsikringen dækker ikke frostsprængning af rør eller installationer i utilstrækkeligt opvarmede lokaler eller følgeskaderne. Hvis skaden skyldes tilfældigt svigtende varmeforsyning, kan der som udgangspunkt være dækning, siger Riccardo Krogh Pescatori.

(Forsikring & Pension, 7. og 9. februar)

Sundhedsforsikringen – stadig attraktiv 

De nye regler for beskatning gør ikke Sundhedsforsikringen mindre aktuel for den enkelte medarbejder og Tandlægernes Tryghedsordninger vurderer, at det fortsat vil være attraktivt – også prismæssigt - for den enkelte ansatte og klinikejer, at have en Sundhedsforsikring betalt af arbejdsgiveren. 

Forsikring & Pension gennemførte i 2010 en undersøgelse af sygefravær der fastslår, at risikoen for at blive syg i mere end fire uger, er 8,3 % lavere for medarbejdere med en sundhedsforsikring end for dem uden en sundhedsforsikring. Har man en medarbejder, som er blevet langtidssyg, kan en sundhedsforsikring betyde, at sygeperioden forkortes væsentligt.

Hurtig behandling

Bliver du syg eller kommer til skade, kan du få hurtig hjælp på et kvalitetssikret privathospital i forsikringsselskabets netværk af behandlingssteder i Norden eller Tyskland. Du skal med andre ord ikke gå og vente på at komme til undersøgelse eller i behandling. Sundhedsforsikringen dækker 24 timer i døgnet. 

Tandlægernes Tryghedsordninger anbefaler derfor stadig, at du som klinikejer opretter en Sundhedsforsikring, der giver adgang til undersøgelse og hurtig behandling, for dig og alle dine ansatte.

Sådan fungerer sundhedsforsikringen:

1.    Kontakt egen læge. Er der behov for forundersøgelse eller behandling, vil 
       lægen give en henvisning til behandling.

2.    Derefter skal forsikringsselskabet kontaktes.

3.    Den relevante forundersøgelse eller behandling igangsættes med det 
       samme inden for selskabets netværk af behandlingssteder.  

For at oprette forsikringen skal du være medlem af Tandlægeforeningen og have folkeregisteradresse i ét af de skandinaviske lande.

Du finder yderligere information om Sundhedsforsikringen her eller ved at ringe til os på telefon 39460080.    

Nyt loft på indbetaling til ratepension 

Der kan fra 1. januar 2012 kun indbetales op til 50.000 kr. til en ratepension/ophørende livrente med skattefradrag. Loftet gælder for alle ordninger samlet.

Indbetalinger over 50.000 kr. vil fremover kunne ske til en livsvarig livrente med skattefradrag.

Højere pensionsafkastskat

Det er vedtaget, at pensionsafkastskatten indtil videre for de næste 2 år, vil blive sat op fra 15% til 15,3%. Denne ændring vil betyde, at der er mindre til pension.

Skat på sundhedsforsikring

Fra 2012 skal præmien på en arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring, beskattes hos medarbejderen. Dette betyder, at præmien bliver tillagt den skattepligtige indkomst.

Læs om reglerne på SKAT

Har klinikken tegnet en Sundhedsforsikring til medarbejderne via Tryghedsordningerne med en årlig præmie på 2.619 kr., vil ændringen betyde at medarbejdere, der betaler topskat, årligt skal betale 1.349 kr. mere i skat og medarbejdere, der betaler bundskat, årligt vil skulle betale 956 kr. mere i skat.

Tryghedsordningerne mener dog stadig, at sundhedsforsikringen er en god ”investering” for både medarbejdere og arbejdsgiver. Det gør vi, fordi man  slipper for lange ventelister, får mulighed for hurtig undersøgelse og  behandling på et privathospital eller anden behandler og derved får de bedste muligheder for at komme hurtigt tilbage på arbejdet igen.

Efterløn 

Regeringen har vedtaget tilbagetrækningsreformen på Efterlønsområdet. De ændrede regler er gældende for personer, der er født i 1954 eller senere.

Ændringerne betyder:

• Efterlønsperioden forkortes over en periode fra 5 til 3 år.
• Man skal være ældre for at gå på efterløn og folkepension.
• Strengere modregning af pensionsordninger i efterlønnen.
• Det er muligt at få sine indbetalinger til efterløn udbetalt skattefrit i perioden fra april til december 2012.

Er du født i 1953 eller før, bliver du ikke berørt af ændringerne. Du kan gå på efterløn eller folkepension som hidtil.

Spørgsmål

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Tryghedsordningerne på 39 46 00 80.  Har du spørgsmål til ændringerne i efterlønnen og deres  betydning for din situation, beder vi dig rette henvendelse  til din A-kasse. 

Læs om reglerne på SKAT.

Sker der indbrud i din private netbank, er det som udgangspunkt pengeinstituttet, der dækker tabet. 

Dette gælder imidlertid ikke for erhvervsdrivende. Er du klinikejer, er det klinikken selv, der skal dække tabet.

Du bør derfor som klinikejer overveje, om du skal etablere en Netbankforsikring for at imødegå denne risiko.

Tandlægernes Tryghedsordninger tilbyder nu, i samarbejde med forsikringsselskabet Chubb, en Netbankforsikring, der dækker tab ved Netbankindbrud.

Netbankforsikringen koster årligt 690 kr. og dækker op til 2.500.000 kr. pr. forsikringsår med en selvrisiko på 7.500 kr. pr. skade.

Udgiften til forsikringen er en fradragsberettiget klinikomkostning

Hvis du ønsker at læse mere om forsikringen eller etablere forsikringen nu kan du trykke her.

Mange danskere får et chok på skiferien. Politi og domstole i udlandet slår hårdt ned, hvis man overtræder færdselsreglerne på pisterne, og der sker ulykker. Det kan især gå ud over unge danskere mellem 21 og 25 år. Kun få af dem har en indboforsikring, der dækker deres erstatningsansvar i forbindelse med uheld og ulykker på skiferien.

Personskader på skiferien kan blive en dyr fornøjelse især for unge mennesker mellem 21 og 25 år. Mere end 30 pct. af dem har nemlig ikke den almindelige danske indboforsikring, som også dækker det ansvar, man kan blive pålagt, hvis man er involveret i ulykker og sammenstød på de skrå pister under fremmede himmelstrøg. 

- De er typisk ikke klar over, at hvis man overtræder færdselsreglerne for "ski-kørsel", kan det få meget alvorlige økonomiske og personlige konsekvenser. Og de er heller ikke klar over, at den helt almindelige indboforsikring, de har sparet væk eller glemt at købe, kunne have hjulpet dem frelst igennem et erstatningsansvar, siger Riccardo Krogh Pescatori fra Forsikringsoplysningen.

Han fortæller, at unge mennesker - medmindre de er flyttet sammen med en kæreste - er dækket, indtil de er 21 år på forældrenes indboforsikring. 

Derefter må de købe deres egen indboforsikring. Gør de ikke det, kan det blive en meget dyr fornøjelse at blive draget til ansvar for personskader, både i Danmark og i udlandet. Især hvis skaderne er så voldsomme, at den, der er kommet til skade, har brug for medicinsk og fysisk hjælp i flere år. 

- Hvis man står lige foran at skulle på skiferie og ikke kan nå at købe en indboforsikring, kan man i stedet købe en rejseforsikring med ansvarsdækning, råder Riccardo Krogh Pescatori.

Færdselsregler på ski 

Når der sker ulykker og uheld på pisterne, bliver der især rejst mange erstatningssager ved de lokale domstole i Frankrig, Østrig, Schweiz, Tyskland og Italien.

Et kendt eksempel på, hvor galt det kan gå, er den tyske politiker Dieter Althaus. Han blev selv voldsomt kvæstet i en skiulykke i Østrig, hvor en kvinde omkom. Althaus blev i Østrig dømt for uagtsomt manddrab. Der blev lagt vægt på, at den tyske politiker havde handlet groft uagtsomt ved at overtræde de såkaldte FIS-regler. FIS-reglerne er et regelsæt for god opførsel på ski udgivet af det internationale skiforbund. Det er disse regler, som politiet bruger under afhøringer, og som domstolene dømmer efter. 

FIS-reglerne:
1.Tag hensyn til de andre skiløbere: Enhver skal forholde sig, så man ikke udgør en fare for andre. 

2. Beherskelse af hastighed og løb: Sørg for frit udsyn. Hastigheden og løbet skal tilpasses evnerne, terrænet, sne, vejrforhold og trængsel på pisten. 

3. Valg af spor: Den bagfra kommende skal vælge sit spor, så man ikke udgør en fare for skiløberne forude. 

4. Overhaling: Der må overhales oven- eller nedenfra, fra højre eller fra venstre, men altid med en afstand, der giver den overhalede plads til uhindret at kunne udføre sine bevægelser. 

5. Start: Enhver, der vil løbe ind på en piste, ønsker at genoptage løbet efter en pause, eller som svinger eller kører opad skråningen, skal sikre sig, at han kan udføre dette uden fare for sig selv eller andre. 

6. Stop: Undgå at stå stille på smalle eller uoverskuelige steder. En skiløber, 
der er styrtet, skal så hurtigt som muligt komme på benene og løbe videre. 

7. Op- og nedstigning: En skiløber, der går op eller ned ad pisten til fods, skal opholde sig i kanten af pisten. 

8. Overholdelse af skiltning: Enhver skiløber skal være opmærksom på markeringerne og signalerne samt overholde dem. 

9. Hjælp: Ved ulykker er enhver skiløber forpligtet til at yde hjælp. 

10. Legitimationspligt: Enhver skiløber skal i tilfælde af en ulykke opgive sine personlige data - hvad enten man er vidne eller direkte involveret.

Andelen af husstande med indboforsikring:

Alder          Pct. husstande med indboforsikring        
21-24 år:        66,5 %       
25-29 år:        83,8 %     
30-49 år:        90,1 %       
50-69 år:        92,4 %      
70 og ældre:  94,5 %       

Hele befolkningen:  89,8 %     

Kilde: Forsikring & Pensions beregninger på Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse.

(Forsikring & Pension, 1. februar 2012)

Få styr på rejseforsikringen

Forsikringsoplysningen opfordrer til, at du sørger for at være ordentligt forsikret til skiferien, så du bl.a. har mulighed for hjemtransport, der kan være en dyr fornøjelse på op til ca. 150.000 kr.

- Risikoen for at komme til skade på skiferien er høj, og det må mange danskere desværre sande. Køb derfor en rejseforsikring, så man er sikker på at kunne få hjemtransport, hvis det skulle blive nødvendigt, siger konsulent Riccardo Krogh Pescatori fra Forsikringsoplysningen.

Du kan tjekke dit behov for rejseforsikring på www.rejseforsikringsmaaler.dk 

Det bedste er selvfølgelig helt at undgå skaderne, og selvom man ikke er herre over andres tosserier på løjperne, kan man selv gøre meget. Gå på skiskole, hvis du er urutineret, og følg rådene om sikkerhed og adfærd fra Dansk Skiforbund. 

(Forsikring og Pension, 19. januar 2012)

Hidtil har en række kommuner haft kollektive ulykkesforsikringer, der dækkede børn og unge i skolen og i dagtilbud, men efter at Indenrigsministeriet i august 2011 har afgjort, at ingen kommuner længere må have kollektive ulykkesforsikringer, er det ekstra vigtigt for forældrene at tjekke, om de har ulykkesforsikret deres børn, lyder rådet fra Forsikringsoplysningen.

Mange forældre ved ikke, om deres børn er ordentligt forsikret, hvis de kommer ud for en ulykke i skolen, ungdomsklubben eller i en daginstitution. Det skyldes blandt andet, at mange kommuner hidtil har haft en kollektiv ulykkesforsikring.

Nu har Indenrigsministeriet imidlertid afgjort, at ingen kommuner længere må have kollektive ulykkesforsikringer, og dermed er ansvaret for, at børnene og de unge er ordentligt forsikret – navnlig i skoletiden – lagt entydigt over hos deres forældre.

- Det er rigtig mange forældre, der nu bør tjekke deres forsikringer. For hvert tredje barn, der kommer alvorligt til skade i skolen, er i dag ikke omfattet af en børneulykkesforsikring, vurderer konsulent Riccardo Krogh Pescatori i Forsikringsoplysningen.

Det dækker ulykkesforsikringen

Ulykkesforsikringen dækker som udgangspunkt, hvis:

- barnet får en tandskade, der kræver behandling ud over den, der gives hos skoletandplejen. Det kan fx være en mistet/ødelagt tand, der først kan behandles i en senere alder, når barnet ikke længere er omfattet af skoletandplejen

- barnet kommer ud for en ulykke, der efter turen på skadestuen kræver opfølgende behandling fx hos kiropraktor eller fysioterapeut

- barnet kommer ud for en alvorlig ulykke, der giver varige mén.

Hvis du vil vide, hvor meget du kan indbetale helt ned til sidste krone, så glem alt om hjemmestrikkede høkerberegninger. Så skal du have fat i dit pensionsselskab:

- Hvis du ønsker at ramme de 100.000 kr. på kornet, så skal du kontakte dit pensionsselskab og bede dem oplyse, hvor meget luft du har op til loftet på 100.000 kr. Så kan du indbetale ekstra, hvis det er det, du ønsker. Du kan ikke selv regne dig frem til det nøjagtige tal, siger Anne-Mari Sonne, konsulent i Pensionsoplysningen.

For det første glemmer mange, at de første otte pct. af indbetalingen går fra til arbejdsmarkedsbidrag. Samtidig har de fleste danskere på arbejdsmarkedet en pensionsordning, som er oprettet via deres arbejdsplads. Og disse ordninger indeholder typisk også en stribe forsikringsdækninger.

- Flere af disse forsikringer tæller ikke med i de 100.000 kr. Det gælder fx det, du betaler for forsikringer, der sikrer dig en månedlig udbetaling, hvis du bliver for syg til at arbejde. Betaling for forsikringer, der giver dine børn løbende udbetalinger, hvis du dør i en tidlig alder, er et andet eksempel, siger Anne-Mari Sonne.

Har du planer om at indbetale ekstra her sidst på året, er det en god idé at alliere dig med lønningskontoret på din arbejdsplads. Derved sikrer du dig, at den ekstra indbetaling kan nå at blive trukket i lønnen inden årsskiftet.

(Kilde: Forsikring & Pension, 9. december 2011)

Præmien på en Klinikforsikring er fastsat efter antal units på klinikken og udgør for 2012: kr. 4.128,00 pr. unit. Svarer opkrævningen ikke til det antal units I har på klinikken, bør I kontakte Tandlægernes Tryghedsordninger. Vær opmærksom på opkrævningsgebyr på kr. 30,00 ved giro og kr. 5,00 ved Betalingsservice.

Klinikforsikringen dækker alt klinikkens inventar og udstyr i tilfælde af brand, vandskade og tyveri – og andre pludselige skader, jf. forsikringsbetingelserne. 

Du kan læse mere om Klinikforsikringen her på siden, og har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på 39 46 00 80 eller web@tryghedsordningerne.dk.